Home

Projects

Travel Log

Gallery

About Us

Contact Us

Standing Up Against Discrimination

Written by Jana Markovic

07/06/2022

The following article is written by Jana Markovic, Serbian participant on our ‘Stand up Against Discrimination’ Youth Exchange, which took place in May of 2022 in Værløse. As it happens, Jana studies Danish at Belgrade University and speaks and writes the language near fluently. So opposite of tradition on the site, we decided to bring the text in Danish. Enjoy !
Mandag, den 23. maj, klokken ca. 23 om aftenen, ankom mine venner og jeg endelig til Kastrup Lufthavn efter en lang og forsinket rejse fra Beograd. Lufthavnen var stille og næsten mennesketom. Vi skyndte os at købe billetter, så vi kunne komme med metroen og nå sidste tog videre mod Værløse. På Værløse station ventede Thomas, fra ungdomsorganisationen Ways, der derefter kørte os til Rollespilshytten i Hareskoven. I de næste 8 dage skulle denne hytte, godt gemt mellem træerne, væk fra byens lys og støj, blive vores fælles hjem, som vi delte med mere end 30 andre unge fra seks forskellige lande – Italien, Spanien, Danmark, Slovenien, Tyrkiet og Serbien.
 Selvom vi alle kom fra forskellige kulturer og religiøse baggrunde, med forskellige skikke, vaner og sprog, var vi samlet i Værløse omkring et fælles mål – at kæmpe mod diskrimination. Hver dag bestod af et program med interaktive oplæg og workshops, hvor vi tacklede forskellige typer af diskrimination. Her arbejdede vi sammen i grupper på tværs af landene, hvor vi skrev, tegnede og ivrigt diskuterede de mange sociale problemer og udfordringer, der eksisterer i verden idag. Vi delte viden om, hvordan situationen er i vores lande, og hvilken slags diskrimination vi oftest er vidner til. Gennem rollespil og andre metoder lærte vi meget om emnet, og hvordan det føles at være diskrimineret på grund af køn, nationalitet, hudfarve, seksuel orientering eller religiøs og politisk overbevisning m.m. Vi prøvede samtidig også at finde gode løsninger på problemet, som vi kunne tage med os hjem og implementere i vores dagligdag.
Ved at arbejde og bo sammen 24/7, lærte vi andre kulturer at kende, på en måde vi ikke havde været præsenteret for før. Hver aften havde vi såkaldte “interkulturelle aftener”, hvor hvert land på skift præsenterede nationale danse, musik, mad osv. Det føltes dog som om alle kulturer til sidst var smeltet sammen i opholdsstuen, og at vi sammen kunne overkomme alle grænser og fordomme. Eftersom diskrimination pga. etnicitet er en af de hyppigste former for diskrimination, var denne multietniske hytte et perfekt sted, hvor vi kunne lære meget om andre lande og folk, og om hvordan vi kan være mere inkluderende og åbne over for andre mennesker. På denne slags projekter finder man straks ud af, at vi mennesker har mere til fælles, end vi tror, uanset hvor vi kommer fra, hvad vi tror på og hvilket sprog vi taler.
For mange var netop dette projekt deres første Erasmus+ oplevelse nogensinde. De fleste deltagere havde meldt sig til projektet for at blive bedre til engelsk, prøve noget nyt, lære nye mennesker og kulturer at kende, rejse til udlandet og hygge sig med nye venner. Men for nogle af os andre, var det desuden en fantastisk mulighed for at snakke og øve dansk. Jeg og mine to medstuderende, Marija og Matija, læser skandinaviske sprog med dansk som hovedsprog i Beograd. Både for Marija og for Matija var projektet deres første rejse til Danmark. Det var en mega god oplevelse for os alle. Jeg er så glad for, at jeg havde en mulighed for at møde alle disse nye mennesker, især fra det danske hold. Ways var en fantastisk vært, og jeg er meget taknemmelig for, at have været en del af sådan et spændende projekt i denne fantastiske del af Danmark. Den tid, vi tilbragte sammen i udkanten af Hareskoven, vil jeg aldrig glemme.

Uanset hvilken grund man beslutter sig til at deltage i et Erasmus+ projekt, vil de oplevelser man får være nyttige og berigende for ens udvikling. Alt må dog få en ende, og Stand Up Against Discrimination er var nogen undtagelse. Efter 9 sjove, lærerige, vilde og hyggelige dage, måtte vi hjem igen. Men i baghovedet lever stadig ønsket om, at vi alle en dag mødes igen – måske endnu engang i den dejlige rollespilshytte i Hareskoven.

– Jana, Participant in ‘Stand up Against Discrimination’ Youth Exchange

 

You May Also Like…

Reclaiming The Future In Brussels

Reclaiming The Future In Brussels

Ways member Sözen joined the European Year of Youth’s closing conference, ‘Claim the Future’, in the European...

Learning About Health in Hungary

Learning About Health in Hungary

Our participant Greta Gattolin has written a moving and very elaborative account off her first Erasmus + Youth...

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *